På alle webshops og virksomhedshjemmesider er der visse landingssider, der er ekstra vigtige for din forretning. Det er muligvis her, du indsamler dine leads eller den side, der får flest besøgende.Uanset hvad der er årsag til denne sides vigtighed, så er der nogle generelle råd, som du stort set altid kan følge for at undgå, at dine besøgende klikker skuffede derfra igen.

En god landingsside kan have en kæmpe indflydelse på, om dine besøgende forbliver en kortvarig gæst, eller forvandles til en kunde. Du kan spare en masse energi på salg, hvis du i stedet lader din hjemmeside gøre arbejdet for dig.

Dette er blot endnu en årsag til, hvorfor du bør bruge god tid på at sikre dig, at dine vigtigste landingssider alle følger de tre nedenstående råd:

1. Lang og udførlig tekst

Det første tip vil både hjælpe dig med at udrydde eventuel tvivl blandt dine potentielle kunder, samtidig med at du vil få en fordel i forhold til søgemaskineoptimering.

Én af de vigtigste faktorer, som Google ser på for at lokalisere de bedste landingssider til den eftertragtede side 1, er om hjemmesiden indeholder meget kvalitetsindhold.

Kvalitet er stadig en meget vigtig faktor. Så sørg for at skrive meget, men kun relevant information der skaber værdi for dine besøgende og holder dem på siden i længere tid.

 

 

 

2. Call to action

Én af de ting, som mange hjemmesider mangler, er at have call to action (CTA) på deres vigtigste landingssider. CTA kan hjælpe dine besøgende med at vide, hvordan de kommer til næste skridt: Nemlig at blive din kunde eller få et tilbud fra dig.

Derfor kan du med fordel indsætte knapper eller anden tekst, hvor du direkte og meget præcist opfordrer dine besøgende til en bestemt handling.

Dette kunne for eksempel være: ”Tilmeld dig nu” eller ”Kontakt os her og få et tilbud i dag”

  

Eksempler på CTA – lav dine egne knapper nemt her

Jo nemmere det er for dine potentielle kunder at tage skridtet for at kontakte dig eller tilmelde sig din service, jo større er chancen for, at de rent faktisk gør det.

 

3. Spændende struktur på indholdet

Der er ikke noget mere kedeligt end en hjemmeside, hvor du bliver ramt af en lang brødtekst, hvor der på ingen måde er blevet kælet for detaljerne: Ingen billeder, knapper, figurer eller noget som helst.

I dette indlæg er dette blandt andet gjort ved at lave små letlæselige afsnit og indsætte diverse billeder undervejs, der bryder hele teksten lidt mere op end bare ligeud ad landevejen.

Du kan for eksempel se hvordan LendOn har gjort det på denne underside. Her er der både en god knap med CTA, billeder, figurer og gode små afsnit.

 


Det var vores tips til, hvordan du kan forbedre dine vigtigste landingssider allerede i dag. Hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at stille dem i en kommentar herunder.


 

Kategorier: Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *